|
 Anmelder-eksemplar doneret af Fantask
Året er 1990. Jeg sidder i mine forældres kælder. På mit konfirmant-anlæg kører Disneyland After Darks ‘Special’ med sange som ‘Black Crickets’ og ‘I wont cut my hair’. Der lugter af fugt, akrylmaling og drengeprutter. Det er mit spillerum hvor det sidste års tid er gået med Warhammer Fantasy Roleplay.
Jeg spiller dog ikke rollespil nu. Jeg sidder med en bunke papbrikker og spiller mig igennem ‘The battle at the farm’. Et introscenarie der skal lære mig reglerne til Warhammer 40,000. Brikkerne blev hurtigt glemt mens jeg levede mig ind i bogens mørke og humoristiske univers. Det var allerede tydeligt for mig at forfatterne ikke kun havde skrevet denne verden til figurkrigsspil. Den var lavet til rollespil.
Det var derfor uden tvivl at jeg svarede Warhammer 40,000 på spørgsmålet ‘Hvilken verden ser du helst vi laver vores næste rollespil til?’ i et spørgeskema fra Games Workshop. Fuck Dark Future. Jeg ville have space-orks, eldars, landradiers og inquisitorer.
1990-2006
I årene efter ventede jeg med spænding på at spillet skulle komme. Selv da Games Workshop droppede WFRP levede åbet videre. Hogshead Publishing lovede at de også ville lave et W40K rollespil, men det skete aldrig. Undervejs pløjede jeg mig igennem 2-3 fanlavede regelsæt jeg fandt på nettet, men ingen af dem appelerede til mig. Jeg fortsatte med at opkøbe de originale bøger til figurkrigsspillet. Ikke for reglerne, men fordi jeg var vild med universet. Jeg gik oven i købet så vidt som til at skrive et aldrig publiseret scenarie til Fastaval i W40K-universet.
I 2006 var der igen nyt. Black Industries meddelte i en pressemeddelelse at de ville følge deres nyudgivelse af WFRP op med en tredelt udgivelse af W40K rollespil. Endelig! Det tog dem godt nok et par forsinkelser, men nu er spillet her. Min venten er ovre.
2008 var ikke bare det år W40K rollespillet kom, det var også det år jeg fik bevist, at Gud findes og han med stor sandsynlighed er en nørd. Ugen før udgivelsen går jeg og venter på at få bogen i hænderne da Tommy fra Fantask sender en mail ud: ‘Hvem vil anmelde W40K rollespillet?’ Jeg, og en bunke andre svarer og det skyldes et termingeslag at jeg får æren. Det er det udfald plus det faktum at jeg samme weekend er alene hjemme med kærestehn og min datter i Jylland, der får mig til at konkludere at der findes en gud og at han er vild med spil.
Mine forventninger og frygte
Jeg har altsåventet længe og som nogen måske husker er jeg ikke god til skuffelse. Det sidste spil jeg havde ventet på var Metabaronerne som jeg også anmeldte. Her var jeg meget skuffet.
Mine forventninger til Dark Heresy var høje. Jeg forventede et dystert univers med en sort men ikke plat humor. Jeg forventede at reglerne byggede op omkring universet og ikke blot var en skinning af WFRP. Og jeg forventede en gigantisk verden med alt jeg kendte, fra psykers over Space Marins i power armors til Titans og rejser i warpspace.
Jeg frygtede et sekundaprodukt holdt ud i armslængde af Games Workshop, lige som computerspillene hvor en esktra race blev opfundet til lejligheden. Men mest af alt frygtede jeg at W40K universet egentlig ikke egnede sig til rollespil. Et verden der er så stor og hvor det enkelte individs ligegyldighed er en kerneværdi er svært at forene med rollespil.
Hvad handler det om?
Der var en her på Rpgforum der engang sagde at man altid skulle spørge sig selv hvad tingene handlede om. Så her starter jeg.
Dark Heresy handler om Inquisitionens kamp mod kættere, kaos og (i mindre grad) aliens. Man har således valgt ikke at forsøge om favne hele W40k settingen i ét spil. I stedet forkusere spillet på en enkelt del af universet. Det er så meningen at resten bliver udfordret i senere spil. Eller rettere sagt, det VAR meningen. Men mere om det senere.
Den oprindelige pressemedelelse indeholdt denne passage:
“Dark Heresy is just the beginning, however. After this basic game, two further games released eighteen months apart will allow the players to progress and explore the universe first as Rogue Traders and alien pirates, and eventually experienced players will be able to roleplay the devastating warriors of the Adeptus Astartes Deathwatch. "
Som man ser det i rollespil som White Wolfs World of Darkness vil man altså udgive flere spil der hver fokuserer på en ny del af universet. Dark Heresy handler altså udelukkende om Inquisitionen. Og faktisk spiller man ikke engang en rigtig Inquisitor - man spiller acolytes. Selv om man når helt til top i sin karriere bliver man ikke Inquisitor, der hintes istedet om at man så træder ud af dette spils rammer. Notch notch.
Det betyder på den positive side at spillet har et mål og en overskuelig ramme. På den negative side betyder det at jeg allerede før jeg begyndte at læse bogen var en smule skuffet.
Hvad får man for pengene?
Regelbogen er et lækkert produkt. Den er solid, tung, flot og fyldt med indhold. Lige under 400 sider med voksbehandlet hardcover, der virker langt mere eksklusivt end det glitterpapir WFRP-bøgerne for eksempel er bundet ind i. Siderne er fyldt med flotte illustrationer og bogen har, som det efterhånden er standard, farvelayout på alle siderne.
Måske er det hele lidt for lidt for meget fantasy og lidt for lidt klassisk W40K. Det er således synd at der langt hen ad vejen kun bruges nye illustrationer og ikke nogle af de sindsygt fede tegninger og malerier spillet igennem tiden har inspireret. Jeg savner for eksempel Poul Bonners superlækre tegninger og så fandt jeg ikke en eneste Space Marine eller ork! Enkelte af tegmningerne er decideret fjollede. For eksempel de forskellige inquisitorer i bogens sidste kapitel.
Det lugter lidt af at de amerikanske spilmagere ikke helt har haft adgang til englændernes bibliotek og derfor i stor grad har kørt et parallelforløb. Et godt eksempel er kortene over sektoren og galaksen. Der er tre kort, to flotte og et der falder ignnem, og det er ikke svært at gætte hvem der har lavet hvilke. De to lækre er klassisk W40K i stil og stemning, mens det tredje ligner en invitation til Laser Drome eller en teknofest.
Det er grundlæggende et virkeligt lækkert produkt, men måske ikke helt mørkt nok til min smag.
Reglerne
Dark Heresy er baseret på reglerne til WFRP 2, med enkelte undtagelser; karrieresystemet, nye skills og talenter, kaos-indflydelse, mørke pagter og psyker-reglerne.
Dark Heresy tager det non-lineære og måske lidt svært-spillelige karriere-system fra WFRP og erstatter det med en håndfuld forskellige karriere-stier. Det er for eksempel Guardsman, Psyker og Assasin. Inden for hver af disse karriere-stier udvikler man sig mere eller mindre liniært opad et rang-system hvor man hele tiden får nye titler. Det er dejlig velkendt. De mange racer fra WFRP erstattes med 4 forskellige mennesketyper. Det gør en forskel om man er født på en kejserlig planet, i en tueverden (jeg elsker det ord) eller ombord på en Spacehulk. Man kan selvfølgelig ikke spille orker eller eldars da man jo skal spille inquisitorer.
Det er med andre ord at vende tilbage til de helt klassiske racer og karakter-klasser med titler undervejs. Det er 100% old school. Heldigvis kan man freestyle sin udvikling undervejs. Hvordan man bruger sine erfaringspoint inden for disse rammer står én frit for. Man kan også, hvis spillederen tillader det, købe skills der ligger uden for ens karriere sålænge man kan retfærdiggøre det narrativt. Sidst tales der også om at man kan lave sine egne kariere-stier, uden at der dog er regler for dette.
Når der oven i købet tales om, at man træder ud af spillet når man har gennemført sin karriere-sti og hintes om de kommende spil, er det lyder det meget velkendt. Hvem sagde D&D Immortal Rules? Jeps, old fucking school.
Resten af reglerne er der ikke meget at sige til. De virker og underbygger universet glimrende. Gamle rotter vil glæde sig over, at oportunity fire hedder ‘overwatch’. Både psy-reglerne og de løse men velskrevne guidelines til at lave pagter mellem spillerne og dæmoner er velskrevne. Og så kan man nu ikke kun optjene insanity point men også corruption point der viser hver meget kaos har påvirket en. En god regel man med held kan kopiere til Warhammer Fantasy.
Man kan læse mere om tankerne bag reglerne.
Settingen
Omkring halvdelen af bogen bruges på at beskrive universet, indholdet i universet og hjælpe spillederen til at finde på de rigtige historier. Og det er alt samment både velskrevet, inspirerende og overskueligt.
Kejserriget introduceres grundigt, der bruges meget krudt på at beskrive Inquisitionen og dens rolle i universet og hvilke forskellige typer roller spillerne kan have. Der bruges mindre plads på at beskrive de dele af settingen der ikke direkte har berøring med Inquisitionen.
Det stramme fokus betyder desværre, at bogen overhovedet ikke beskæftiger sig med flere af kerne-elementerne i W40K universet. Spacemarines, orks, eldars, Titans, genestealers og lignende nævnes stort set ikke. Der er ingen stats for en Marine Scout eller for en ork Mekboy, der er ingen regler for eldar powerarmor og det nævnes ikke hvordan systemet forholder sig til en genesteale-infektion. Det er sikkert meningen at det skulle behandles i fremtidige ressource-bøger og i de to andre rollespil, men de kunne altså godt have haft bare en lille smagsprøve med. Produktet virker ensidet og halvfærdigt på det punkt. Det er jeg næppe den eneste som vil være skuffet over.
Sidste nyt: Endnu en pressemeddelelse
Lige før jeg afleverede denne anmeldelse kom der en sidste overraskelse. Da jeg for en time siden besøgte Black Industries hjemmeside for at tjekke nogle facts kunne jeg læse, at Black Industries lukker og Dark Heresy bliver deres sidste spiludgivelse!
Trods at det er solgt ud på under 14 dage vil Games Workshop ikke længere udgive rollespil. Frem over vil Black Library koncentrere sig om deres roman-udgivelser. Det er en ren kommerciel beslutning udtaler chefen og fjerner med et snuptag den credibility Games Workshop havde fået hos mig efter at de var begyndt at udgive niche-produkter igen. Træerne vokser åbenbart ikke ind i himlen. Jeg har svært ved at se hvorfor spiludgivelserne skulle gøre at de ikke kan koncentrere sig om deres romaner. Det lugter af, at den klassiske kamp om kontrollen med Games Workshops universer har vist sit grimme ansigt igen.
Det er ærgeligt i sig selv, at der tilsyneladende ikke kommer flere spilprodukter fra Black Industries, men det er endnu mere ærgeligt fordi vi efterlades med en følelse af at der er en meget stor del af W40K universet vi nu ikke kommer til at se fortolket som rollespil.
Vi kan kun håbe at de stiller deres arbejde til rådighed for spillerne som gratis downloads på hjemmesiden:
“For the time being Black Industries will continue to post articles in support of the products on their official website, which is a fantastic resource for scenarios and gaming tools for GM’s and players alike."
Jeg vil have mine Spacemarines, eldars og genestealers, Damn the Emperor! Måske er Gud ikke rollespilsnørd alligevel...
Konlusion
Dark Heresy er i sig selv et flot produkt og et glimrende bud på hvad rollespil i W4oK universet kan være. Som sådan er det alle pengene værd! Der ligger mange goder timer i selskab med Inquisitionens agenter.
Men det er langt fra udtømmende - der er alt for mange fede ting som ikke er med. Og med den seneste udvikling må man nok se i øjnene at de aldrig kommer med i en officiel udgivelse.
Men halvvejs er trods alt bedre end ingen vegne. Anmeldelsen af produktet Dark Heresy er positivt, men konteksten kaster malutr i bægeret.
Jeg giver Dark Heresy 4 råbehoveder - men Black Library får kun ét med pil nedad!
Dark Heresy er udgivet af Black Industries for Games Workshop. Bogen er på 395 sider og koster 400 kroner. Fantask har en pæn stabel men hvem ved om spillet bliver genoptrykt så jeg ville skynde mig at få min kopi!
| 
Dark Heresy - en del af Warhammer 40,000
