|
1001 nats eventyr er en skattekiste af fortællinger om prinser og prinsesser, kaliffer og haremspiger, tiggere og købmænd, røvere og godtfolk. Sinbad søfareren, Aladin og den forunderlige lampe, Ali Baba og de fyrretyve røvere, for blot at nævne nogle af de mest kendte. Foruden det arabiske univers, har de den gribende rammefortælling om Scheherazade til fælles: Den unge Scheherazade er blevet giftet bort til den onde sultan, der har for vane at blive hurtigt træt af sine koner og kappe hovedet af dem dagen efter bryllupsnatten. For at undgå den grumme skæbne fortæller hun hver nat sultanen eventyr, så han må vente til næste nat for at få den næste del af historien. Efter 1001 og en nats fortællinger har sultanen lært at opføre sig ordentligt, og Scheherazade bliver hans dronning.
Meguey Baker* har designet og udgivet et spil inspireret af dette univers: 1001 Nights. Det kan købes fra websitet www.nightskygames.com, med alt hvad dertil følger af besvær med porto og told og moms. Det lader desværre til at vores lokale spilpusher ikke kan skaffe det hjem (link).
Fanget i sultanens palads
Spillet kan spilles uden anden forberedelse end, at en af deltagerne kender reglerne, f.eks. ved at have læst bogen. Alle spillere deltager på lige fod, dvs. der er ikke en spilleder i traditionel forstand. Det er nok bedst med fire deltagere, men kan spilles både med flere og færre deltagere. Reglerne er enkle og udførligt forklaret med gode eksempler og gode oversigtsark. Et spil varer 1½ - 3 timer.
Hver deltager laver en person ved sultanens hof: F.eks. sultanens yngste hustru, sultanens yndlingsdanser, hans gartner, astrologen, mundskænken eller den øverste eunuk. Fælles for dem er, at de er fanget i sultanens palads. De lever måske nok et liv i luksus, med udsøgt mad, silkeklæder og en varm seng, men de er alle underlagt sultanens nåde: Han kapper hovedet af dem, hvis deres opførsel ikke behager ham.
Alligevel har de som andre mennesker drømme og ambitioner. Eunukken ønsker adgang til rosenhaven, mundskænken ønsker sultanens velsignelse til at blive gift med den forførende danserinde, mens astrologen ønsker at sultanen lægger øre til en profeti.
Da sultanens nærvær og den strenge hofetikette gør det vanskeligt at sige tingene lige ud, fordriver de tiden med at fortælle hinanden historier. I disse historier kan de gøre nar af den selvhøjtidelige astrolog, kurtisere den skønne ungmø, eller bløde gartnerens hårde hjerte op. Deltagerne skiftes til at påtage sig fortællerollen: Fortælleren begynder i rammefortællingen med at beskrive hvorledes gruppen er samlet og hvad der evt. er sket i paladset i dagens løb, og begynder så sin fortælling. Først navngives fortællingen (f.eks. fortællingen om fiskeren og den gamle kone), dernæst sættes åbningsscenen, hvor fortællingen slås an, og efterhånden som personer introduceres i historien, udpeger fortælleren hvem af de andre deltagere, der skal spille denne rolle.
Sultanens juveler
Det centrale i 1001 Nights er, hvorledes disse fortællinger dernæst udvikler sig: På midten af bordet står en skål med en masse terninger. Dette er sultanens juveler. Undervejs i fortællingen kan en af de andre spillere gribe en terning og stille et spørgsmål til fortællingen: Har den mystiske rytter dræbt sultanen? Overvinder prinsen de 1000 sablers mamelukker? Er tæppet forbandet? Hvilken af de to eunukker er ikke eunuk? På det tidspunkt i fortællingen, hvor spørgsmålet bliver afklaret, ruller spørgeren terningen. På lige gives den til fortælleren, på ulige beholder spørgeren den selv. Således fordeles et antal terninger til hver spiller under hver fortælling. Disse spørgsmål giver fortællingen liv og fører den i retninger, tilhørerne finder interessante.
Efter hver fortælling fordeler hver deltager sine terningerne mellem tre ting: Sikkerhed, ambition, frihed. Terningerne rulles og effekten i rammefortællingen forklares (eller evt. udspilles): Hvis hustruen fejler sit slag for sikkerhed, har sultanen måske irettesat hende for ikke at have klædt sig passende. Hvis astrologen får succes med sin ambition, har han måske fået hustruen til at omtale profetier overfor sultanen ved nattetide.
Når det lykkedes en deltager at opnå sin ambition eller sin frihed fra paladset, er spillet i princippet slut og den spiller har vundet. Hvis en person mishager sultanen så meget, at sultanen får vedkommende henrettet, så har denne spiller naturligt nok tabt. Men spilleren kan lave en ny person, og historien kan gå videre.
Det gode
Reglerne er enkle at forstå og forklare, og de støtter spillet godt. Alle deltagerne optræder på lige fod. Ingen skal forberede noget på forhånd – rollerne og konflikterne sættes op i fællesskab ved spillets start. Baggrundsverdenen er rig og velkendt. Et spil kan gennemføres på en aften. Deltagerantallet er fleksiblet. Det har høj genspilsværdi. Alt sammen ting, der gør det meget spilbart.
Det vil også egne sig glimrende til at introducere ikke-rollespillende bekendte til hobbyen.
Det knapt så gode
Det kan være tidskrævende at sætte rollerne i rammefortællingen op, og som med mange indie-spil kan man ende med en rollebesætning, der ikke er særlig spilbar. Hvor den gensidige interaktion og interessefællesskab mellem rollerne er ret lille. Her må man trække på sin erfaring og f.eks. sørge for at få ambitionerne til at væres indbyrdes i konflikt (to der vil giftes med den samme pige er altid god) eller introducere nogle familiebånd.
Forløsningen af konflikterne i fortællingerne bestemmes af fortælleren, dvs. ansvaret er 100% uddelegeret til en deltager. Det giver de samme ulemper som den traditionelle danske konsensus-model, at dramaet kan udvandes af det store lunkne kompromis, i stedet for de hårdt optrukne og skarpt skårne konflikter, man kan nå med andre indie-spil. Her må man igen trække på sin erfaring og selv opsøge dramaet og kontrasterne.
Erklæring af juvelerne kan kræve lidt tilvænning: Man kan få erklæret for mange på en gang og de kan være både for kortsigtede og for langsigtede (Ender det lykkeligt?) til at give historien fokus og retning.
Balancen i spilmekanikken omkring sikkerhed, ambition og frihed er ikke helt på plads. Hvis man "gamer" spillet, er det oplagt at kaste alle sine terninger efter at få opfyldt sin ambition hurtigt. I begge de to spil, jeg har spillet, vandt en spiller sin ambition efter to fortællinger. Det kan løses ved at ændre på nogle måltal, men principielt burde det ikke være nødvendigt at justere reglerne.
Dommen
Men er man opmærksom på disse fælder, er det bestemt et godt spil. 4 råbehoveder.
*) Jeps, Meguey og Vincent "Dogs" Baker er gift.
| 
1001 Nights: Elegant fortællerollespil
