|
LEF - de samlede værker
Jacob Octavius Jarlskov m.fl.
Caligula Forlag
set til 399 kr.
Denne anmeldelse har været lang tid undervejs. Også for lang tid vil jeg selv mene. Men det er også en svær opgave. Den jeg sidder med er en dansk rollespilsudgivelse som har været 20 år undervejs. Så skal man altså være lidt mere grundig end når man sviner "Afghanistan d20" til.
Det drejer sig om bogen "LEF – de samlede værker" udgivet på det danske forlag Caligula. Bogen er skrevet af et kollektiv, de kalder det en basisgruppe, samlet omkring Jacob Ocativius Jarlskov.
I forordet fortælles det at det har taget tyve år(!) at skrive bogen omkring de gamle skrifter fra Valhel. Og LEF er i sandhed imponerende. Næsten 400 sider i begsort hardback med en samlet vægt på 1 kg! Det er virkelig ikke småting man får når man køber LEF.
Bogen
 Udstyret er som sagt sort imiteret læder, med præget tekst så titlen står sort-i-sort. Det er elegant. Jeg savner en titel på ryggen, så bogen ikke ligner en tyk notesbog, men det er småting. Formatet er 29 cm * 18 cm – en høj smal bog, som alt i alt efterlader intrykket af at kunne holde i lang tid. Det i sig selv er en kvalitet i en rollespilsbog.
Når vi er ved udstyret kan den første anke være at papiret er lige lovlig tyndt. Det er temmelig gennemskinneligt, hvilket jeg kan forestille mig ville gøre bogen lidt svær at læse ved dæmpet stearinlys. Samtidig er papiret heller ikke ideelt til at tage noter på selvom en bred margen faktisk giver rig mulighed for det. Det er lidt synd.
Illustrationer findes rundt omkring i bogen. Det ville være synd at sige at der er mange – for det er der ikke. De er sort/hvid og helt traditionelle tegninger af mennesker i forskellige situationer. Ikke særlig spændende og ikke særlig stemningsfyldt. Vi er vant til bedre – også i danske systemer.
Systemet
LEF’s system er temmelig tradionelt. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, det er blot ikke hos LEF man får overraskelser over hvordan man kan opbygge et rollespilssystem.
Man opbygger sin karakter med et antal erfaringspoint – alle starter med 1d6+20 point (LEF anvender betegnelsen 1t6, men jeg vælger altså at kalde den der terning for 1d6). For de point køber man sig terningslag. Hver karakter har 5 stats (hovedevner) – styrke, behændighed, helbred, sind og magii – for 0 EP får man 1d6 som evne, for 4 EP får man 2d6 og for 8 EP får man 3d6.
Den næstvigtigste egenskab er færdighederne. Her skelner LEF mellem to karaktertyper – den lærde eller den praktiske. Det klinger lidt af Niels Haugsgaards snak om at være "praktisk begavet", og også her betyder det at den praktiske er bedre til ting der har at gøre med kroppen, hvor den lærde er bedste til intelligensens beskæftigelse. Denne forskel afspejles i prisen på færdigheder ... den praktiske betaler 1 ep for 1d6 i "Håndværk", hvor den lærde betaler 3 EP for det samme. Omvendt betaler den lærde mere for bygningskunst end den praktiske gør.
Umiddelbart ser det ud til at et flertal af rollespillere vil vælge den praktiske som karaktertype; simpelthen fordi de fleste fantasyscenarier giver mere behov for at kunne springe, klatre og finde spor end for at kunne statskundskab og bogføring.
I spil er systemet måske nok en anelse tungere end nødvendigt. Hvis man skal bruge en færdighed, slår man 2d6 og lægger sin færdighed til. Samtidig bestemmer GM sværhedsgraden, fra Meget Let til Umulig. Er sværhedsgraden f.eks. Normal slås 1d6+10 som sværhedsgrad. Det er dette tal som spilleren skal overgå for at klare sit rul. I praksis ville jeg nok anbefale at man simpelthen oversætter 1d6+10 til 14 og så slipper for at skulle lave det ekstra, og ganske overflødige, rul.
Samme system er overført til kampsystemet, blot med de forventede modifikationer som gør det hele lidt mere detaljeret. Jeg syntes faktisk LEF slipper godt afsted med dette – mange systemer har en tendens til at overkomplicere kampen, men det syntes jeg ikke de gør i dette tilfælde.
Bogens kapitler
Bogen er inddelt i 8 kapitler. De hedder:
De Kryptiske love – det er systemet
Bønnebogen
Den sorte bog
Magiium Grimorium
Kundskabens Bog
Krigens Love
Kultur og menneske
Bestarium Bizarium
Jeg vil ikke gennemgå bogen kapitel for kapitel, men slå ned på de mest interessante aspekter af disse afsnit.
Magien
Hele tre kapitler i bogen (med en samlet længde på næsten 80 sider) er dedikeret til magien. Og det er tre meget forskellige kapitler.
Det første er Bønnebogen som dækker magi som præsterne udøver. Det er ret traditionelt clericmagi som vi kender det fra D&D. Helt traditionelt bliver det dog ikke, for udover bønner som "helbredelse" og "bøn" (svarer basalt set til "bless") har folkene bag LEF gravet ned i deres kulturhistorie og fundet mere dramatiske muligheder. Den bedste bøn i bønnebogen må derfor være "jernbyrd", hvor karakteren kan bære et stykke glødende jern med de bare hænder – så længe han taler sandheden. Hvis han lyver, vil jernet brænde huden. Der er drama i den bøn!
Det sidste af de tre magi afsnit er Magiium Grimorium som dækker den traditionelle magi, troldmandens magi. Det er også det mindst interessante, da denne magi mangler den særlige aura af religiøsitet og mystik. Det bliver ikke til fireballs hen over stepperne, men alligevel efterlades denne anmelder med en fornemmelse af at have set det før.
Jeg har gemt Den Sorte Bog til sidst. Det er det bedste afsnit om magi, ikke bare i LEF, men måske i noget rollespilssuplement. Efter min mening skulle man have droppet Magiium Grimorium og blot skrevet flere besværgelser til Den Sorte Bog.
Som navnet siger dækker dette over sortekunster. Det er den onde magi. Her har LEF folkene været i deres rette element. Afsnittet lyser langt væk af lyst til at fortælle sære og uhyggelige historier.
Læs f.eks. beskrivelsen af besværgelsen "Livmoderspot": Ønsker du at fratage en mø eller mand evnen til at få afkom af hankøn, tag da en torsdag morgen en pose af læder. Dryp heri ti dråber modermælk og vedlæg en vinkula fra offeret. Luk da posen og snør den godt til, mens forbandelsen fremsiges.
Så længe posen er snøret til, vil besværgelsen virke upåklageligt, men løsnes båndet og åbnes posen, da er forbandelsen ophævet.
Andre personlige favoritter er "Byldebær", "Frydefulde kys", "Skiftling" og "Brunst". Afsnittet oser af seksualitet og frugtbarhed. Det er heksenes afsnit og sådan set grund nok til at jeg ikke kan lade være med at holde lidt af LEF.
Settingen
Jeg kommer først ind på settingen nu, for den forvirrer mig. Efter jeg med begejstring læste afsnittet om magien, især sortkunsterne, var jeg henført til en verden af mørk brutal middelalder. Efter magibøgerne kommer så et afsnit om alkymien og nu begyndte jeg at blive forvirret. Her fandtes opskrifter på at lave forkromninger og knaldperler. Min mørke brutale middelalder fyldt med analfabetiske hekse forsvandt langsomt.
Men jeg vedblev med at være forvirret indtil jeg nåede til "Kultur og menneske", hvor hele Valhels historie opridses. Det er temmelig langt og det kræver sin mand at holde sig gående hele afsnittet igennem. En verdenshistorie på flere tusinde år fortælles – og der er mange navne og steder at holde styr på.
Det er en ret traditionel historie om rigers undergang, krige etc. Indtil det sidste afsnit "Moderne Tider", hvor tæppet rives væk under mig. For her fortælles om hvordan først krudtet indføres, gaslamper opstilles i hovedstadens gader, der bygges fabrikker og der opføres lufthavne til de store luftskibe. Slutteligt myrdes kongefamilien og der indføres republik! Væk var min følelse af dyster middelalder.
Problemet er sådan set at den ikke blev afløst af noget. Jeg var bare forvirret efter at have læst afsnittet. Jeg bladrede frem og tilbage i bogen, og kunne konstatere, at jeg har svært ved at få fat på hvad LEF egentlig vil. Hvad er det for historier jeg skal fortælle? Som der står i indledningen, kan man være tigger, røver, bankmand, børsmægler, opfinder, ridder, konge eller troldmand.
LEF placerer sig et sted i setting midt mellem WFRP og Castle Falkenstein. Det er der jo ikke noget galt i, men jeg tror bare ikke det er noget så mange gennemskuer når de ser bogen første gang. Hele udstyret lyser langt væk af traditionel fantasy – det er det også, men bare med mere teknologi.
Sproget
Der er mange andre ting i bogen, herunder beskrivelse af religionshistorie, en gennemgang af de forskellige væsener, monstre og dyr, beskrivelse af forskellige beskæftigelser i verden etc. Der er ingen af disse afsnit der udmærker sig ved at være hverken særlig fremragende eller særlig dårlige. Jeg er lidt skuffet over "Bestarium Bizarum" da jeg havde forventet mere af de kulturhistorisk funderede, som jeg fandt i "Den Sorte Bog", men nej. Her er det temmelig traditionelt og jeg kan finde stats på vampyrer, mumier, drager, trolde etc. Ikke rigtig interessant – og åbenlyst heller ikke et afsnit som nogen har følt noget særligt for, da det skulle skrives.
Denne anmeldelse har efterhånd varet temmelig længe, og jeg har nok smidt læseren af for lang tid siden. Sidst vil jeg dog nævne selve det sprog som bogen er skrevet på. Der er nemlig tilstræbt at skrive hele bogen i et sprog, der forsøger at videregive en stemning af "gamle dage". Det er ikke vellykket, men virker nærmest lidt pjattet til tider. Læs f.eks. her i beskrivelsen af rimstene:
Den, som rører en rimsten, kan opnå Rimkinen ved at rulle tre 6’ere med 4t6. Men var dig og vid hvilken rimsten du har rørt, thi den som rører den samme rimsten mere end én gang, vil hver gang mærke den guddommelige vrede og miste 1t6 i alle hovedevner.
Jeg kan bare ikke lide det. Det bliver klodset og måske virker det meget charmerende når man kun læser tre linier som herover – men tro mig. Efter næsten 400 sider med "Terningens love", "Drogisten praxis" og "thi" alle vegne der har man altså fået nok! Jeg ville meget hellere have set det som små afsnit der gav stemning, og så resten af bogen skrevet på nutidigt dansk.
Konklusion
Jeg må blankt indrømme det – jeg er altså ikke begejstret. Jeg har bare svært ved at sætte en finger på det. LEF mangler ikke noget. Det er en komplet rollespilsbog, med alt hvad en sådan kræver. Den er lækkert udstyret og alene afsnittet om den sorte magi, gør den til interessant læsning. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke: hvem har brug for denne bog?
Jeg kan simpelthen ikke se målgruppen for mig. På trods af luftskibe, fabrikker og børsmæglere er der tale om meget traditionel fantasy. De historier som LEF fortæller handler om folk der drager på eventyr med sværd i hånd og håb om at redde verden eller i det mindste score kassen. Det er set før. Det er set uendeligt mange gange før og det er synd.
Som der står i indledningen har LEF været undervejs i 20 år. Det er meget imponerende, men måske også for længe. Var det kommet for 10 år siden, ville det have været fremragende. Men i 2003 står jeg tilbage med en følelse af nostalgi og det er ikke en god ting når bogen er helt ny. Jeg kan ikke se hvad vi skal med LEF. Måske er jeg bare ikke målgruppen – måske kommer LEF for sent. Men i et rollespilsmiljø, hvor historierne bliver mere om mere avancerede og fortælleformerne ændres står LEF tilbage med et let bedaget udtryk. Det er en bog for fem drenge, 9 liter cola og 2 poser Estrella.
Leder man efter et tradtionelt fantasysystem på dansk, så skal man prøve LEF (der er sådan set ingen alternativer på dansk). Men der er alternativer på engelsk og dem ville jeg overveje. For LEF er udemærket, men det er og bliver en gruppes private rollespilssystem og setting som er udkommet i bogform. Og til prisen på 400 kroner så er det ikke godt nok. Jeg mangler bedre illustrationer, mere konsistens i settingen – og simpelthen bedre ideer. LEF overrasker ikke .... men leverer varen til dem som ved hvad de går ind til. Gå ind på Lefnet, hvis du vil læse lidt af LEF. Det vil jeg anbefale før man køber. Og det kan ikke blive til mere end tre råbehovedet - LEF havde fået 2 hvis ikke det havde været for "Den Sorte Bog".
Anmeldereksemplar skænket af forlaget
| 
LEF - De samlede værker
