|
Du åbner døren, og indenfor finder du...
Troldmanden fra Ildbjergetaf Steve Jackson og Ian Livingstone
Oversat af Erik Swiatek
Borgens Forlag, 1. udgave 1984, 2. udgave 2003
Anmeldereksemplar venligst doneret af Fantask
Forhistorien: Den anmelder jeg, sagde jeg da jeg så den allerførste Du er Helten bog på et bord i Fantask. Jeg bladrede lidt i det gamle hit med den nye forside, og straks sprang minderne frem. Minder om regnvejr, cacao, at sidde i sengen med en bog, en blyant, terninger og et viskelæder. Minder om at tampe diverse monstre og glemme at sætte mærke dér hvor man var nået til og blive frustreret over at være gået den forkerte vej. Minder om at snyde, så man kunne få så meget som muligt i EVNE og UDHOLDENHED og HELD. Minder om ikke at have tid til aftensmad, når nu man var så tæt på det store opgør! Jeg kunne ikke lade være med at grine, og jeg rystede hånligt på hovedet. Spilpusher-Tommy sagde: Ja ja, men tænk nu lige over hvem det er skrevet til, og tænk lige over hvordan du selv havde det dengang. Han har selvfølgelig ret. At anmelde Troldmanden fra Ildbjerget som 29-årig svarer til at anmelde Citizen Kane som 12-årig. To forskellige verdener mødes, og det kan være svært at forstå hvorfor dette skulle være så specielt. Immervæk fortjener en bog som har givet mig så mange gode timer, at få en ordentlig behandling, så derfor:
KonceptetTroldmanden fra Ildbjerget er den første bog i Du er Helten serien, en bogserie for børn og unge som kombinerer spil og skønlitteratur. Efter at have gået sejrsgang verden rundt i firserne har Borgens forlag nu genoptrykt de første syv af bøgerne. Samme indhold, nyt cover. Konceptet er at drage på eventyr med en helt, som man træffer valg for i løbet af historien. Skal man gå til højre eller venstre, skal man slås eller flygte, skal man åbne døren eller gå videre... Bøgerne har et simpelt regelsæt for hvordan man slås og hvor god man er til det, så man med blyant og terninger kan blive centrum for historien og alle strabadserne. Og så går det ellers derudad, med korte nummererede afsnit der alle slutter med en henvisning til et eller flere nye afsnit. Du er helten, og du bestemmer hvordan det skal gå dig. Sådan da.
Det er et genialt koncept, fordi det skærper det som skønlitteraturen er allerbedst til: indlevelsen. Her er jeg i historiens centrum fra første side, og det er mig det hele handler om. Samtidig har spilelementet en stærk appel. For det første fordi det er smaddersjovt at slå terninger, for det andet fordi tilfældighedselementet styrker uforudsigeligheden og spændingen. I denne bog kan jeg vitterligt ikke sige hvad der sker lige om lidt. Men jeg ved at det har noget at gøre med mig, og at det bliver farligt.
HistorienTroldmanden fra Ildbjerget handler om en ond troldmand, som bebor det frygtede ildbjerg, et sted som kun de færreste er vendt tilbage fra. Ildbjerget overskygger den nærliggende landsby, hvis beboere lever i frygt. Som helt har du besluttet dig for at score troldmandens rigdomme og gøre noget godt samtidig. Derfor har du, bevæbnet med et sværd, et skjold, noget mad og en trylledrik bevæget dig ind i løvens hule. Her møder du et væld af forvirrende gange, døre, rum og huler, som med al tydelighed demonstrerer at troldmanden bor stort. Men der går heller ikke lang tid før de første faretegn melder sig, og to kæmpeflagermus går til angreb. Er dine EVNER gode nok til at nedkæmpe bæsterne?
Som det fremgår er det ikke stor dramatisk kunst vi har at gøre med her. Bogens spænding stråler i de enkelte møder med diverse faremomenter, men den overordnede dramatiske kurve er så flad som et stykke rugbrød med smør. Sving til højre, til venstre, bask at omvandrende uhyre, scor en nøgle, find en trylledrik, gå opad, fremad, kryds floden... Hov, der var troldmanden sgu! Baaaaaank!
Samtidig er det både velsignet og forbandet at det hele forekommer så tilfældigt. Der synes ikke at være nogen synderlig sammenhæng i historien (jo, der er noget med nogle nøgler der skal bruges i bestemte sammenhænge), men omvendt kan man heller ikke gætte hvad der kommer til at ske lige om lidt.
FormidlingenDer er dømt klassisk dungeonsprog fra A til Z. De er der allesammen: ligæderne, gejsterne og hvad har vi. Men derudover er Troldmanden fra Ildbjerget temmelig udueligt skrevet. Det hele handler om at præsentere en situation så nøgternt som muligt, krydre med tillægsord som "grusom" og "forfærdelig" og to linjers dialog, og så ellers forklare handlingsmulighederne. Vil du gå til angreb, så gå til 207. Vil du flygte, så gå til 123. Det er håndbogssprog overført til romanform, og det huer ikke mig. Da jeg var 13, derimod, syntes jeg det var det fedeste. Alt var farligt hele tiden, alle var seje men jeg var altid sejere, og det var altsammen til at forstå. Dengang gjorde jeg mig ikke så meget i analyse af tunge sætninger, bagvægt og forvægt, gentagelser, rytme og stilistik. Heldigvis, for den slags voksne tvangstanker kan nemt dræbe læselysten.
Det skal dog siges at det tjener til oversætterens hæder at han har haft en besværlig terminologi at fordanske. Det er faktisk lykkedes meget godt, i det store og hele. En trylledrik lyder måske ikke så sej som den burde, men andre oversættelser er helt fine. I alt fremstår Troldmanden fra Ildbjerget som en middelmådig oversættelse af en middelmådigt skrevet bog. Hvad der er forfatterens skyld, og hvad der er oversætterens skal jeg ikke kunne sige.
Hvad så?Efter min bedste overbevisning er Troldmanden fra Ildbjerget stadig den fede gave til tweens og unge teenagere, som leder efter en let indføring i bøgernes magiske verden (og rollespillets!). I bagklogskabens lys er Du er Helten bøgerne lette ofre for vores skærpede kvalitetssans, men hvorfor dræbe magien ved at ridde på petitesser som sprog og drama? Det er fedt at finde et sejt sværd, og sådan er det! Jeg husker Troldmanden fra Ildbjerget som en af de dårligere Du er Helten bøger. Hvis de senere faktisk bare er halvt så gode som jeg husker dem (jeg var stor fan af Dødens Labyrint), så kan den nye generation også roligt kaste sig over eventyrspillene her. Vi andre gamle røvhuller må nok nøjes med et nostalgisk suk.
|
Gå til 400!
