|
Af David Pulver med illustrationer af Christopher Shy Steve Jackson Games
208 sider. Sort/hvid. Slattencover
Pris: 300,-
Transhuman Space er den første bog i en ny science fiction-linie fra Steve Jackson Games. Systemet er Gurps, men i stedet for at kalde det Gurps Transhuman Space er bogen forsynet med et lille funky "Powered by Gurps"-logo. Derved adskiller den sig fra de mange tidligere Gurps-supplementer ved at væren første del i en serie. Denne nye strategi vil også blive brugt i den netop annoncerede rollespilsudgave af Hellboy, så langt om længe ser det ud til at Steve Jackson Games vil begynde at lave Gurps produkter med mere end 128 siders baggrund. Hurra for det!
Baggrunden
Transhuman Space er dybest set old school science fiction i den forstand at det handler om menneskets afsøgning af nye grænser. Grænserne i dette tilfælde er rummet og mennesket selv. Et af de centrale temaer i Transhuman Space er derfor spørgsmålet om hvad vi egentlig er. Hvad er det der definere os som mennesker? Skønt rammerne synes velkendte er fokus flyttet fra det traditionelle ambivalente forhold til teknologi der pludselig løber løbsk til en mere navlepillende tanke om hvad det vil sige at være menneske.
Pudsig note: Mens jeg skriver dette rumler brudstykker af Lars Krolls scenarie Turing Test, som jeg skal køre på Fastaval, rundt i min underbevidsthed. Både scenariet og Transhuman Space dvæler ved spørgsmålet "hvad vil det sige at være et tænkende individ?" For en del år tilbage anmeldte jeg In Nomine nogenlunde samtidig med at jeg forberedte at køre Lars og Annes scenarie Faldne engle der må siges at have en del tilfælles med In Nomine. Er dette et tegn? Er Lars Kroll ude på at påvirke mit valg af rollespilslitteratur eller er han en slags soul mate med speciale i anmeldelser? Jeg ved det ikke, men det er meget mystisk!
Vi befinder os i 2100 og mennesket har spredt sig fra jorden og ud i vores solsystem. Denne del af baggrunden er for så vidt klassisk, men det omtalte rumkapløb er væsentlig mere dystert end det er set før. Det er store grå kolosser af rumskibe og monotone rejser hvor noget bare skal gå galt. Kolonierne er i forfald og ingen ved hvad der skete med den sidste ekspedition. Det er dystert og det lugter en del af Alien. Glimrende!
Men Transhuman-elementet er faktisk mere interessant. Genmanipulation er nøglen til det nye univers. Sygdomme og alderdom er pludselig overkommelige problemer, men skønt det giver nye muligheder for nogle er det naturligvis med til at polarisere befolkningen endnu mere. De rige kan få kloge, smukke børn og leve næsten evig. De fattige skal bare være taknemlige for muligheden for at tjene som kanonføde eller forsøgskaniner. Mennesker er ikke længere bare mennekser. Mennesker bliver designet til specielle funktioner på samme måde som maskiner og maskiner bliver mere og mere menneskelige. Hvor går grænserne? Hvem er originalerne og hvem er kopierne? Betyder det egentlig noget?
Der er masser af gode muligheder for både kolorit og scenarier i denne del af baggrunden og man kan snildt få noget ud af Transhuman Space ved bare at rippe denne del for indtryk.
Bogens opbygning

Bogen indledes med en overordnet beskrivelse af baggrunden. Status på jorden gennemgås og vi får en introduktion til de forskellige landes rumprogrammer. Det er interessant, men desværre på et meget højt niveau. Hvis det skulle stå alene ville der ikke være kød nok på baggrunden, men som en begyndelse kan det fungere og så kan man se frem til yderligere materiale i de kommende bøger.
Herefter følger en gennemgang af de enkelte planeter hvor der i enkelte tilfælde hældes en del mere baggrundsmateriale på. Gennemgangen er forsynet med alle mulige stats på planeterne der et eller andet sted selvfølgelig har deres berettigelse, men som jeg altså ikke er sci-fi nørd nok til at værdsætte. Det bliver sgu lidt kedeligt og når jeg kan leve med ikke at kunne mere end en håndfuld gadenavne i København kan jeg sikkert også klare at køre Transhuman Space uden at kende Saturns diameter.
Kapitel tre er et encyklopædi over verden som den ser ud i Transhuman Space. Det er ret godt og det er her baggrundens mest interessante elementer findes. Stemningen er meget Gibsonsk med et strejf af Ghost in the Shell. Det er ikke så meget en diskussion om hvorvidt udviklingen er skadelig eller ej. Fremtiden kom og det må vi leve med. Så hvordan får vi bedst noget ud af situationen? Materialet om systemer med kunstig intelligens og dyr og mennesker der bliver genmodificeret til bestemte opgaver er der hvor jeg ser de mest interessante muligheder i Transhuman Space.
Det obligatoriske Characters kapitel illustrerer de utrolig mange muligheder for karakterer i en Transhuman Space kampagne. Jeg er normalt ikke den store tilhænger af de character templates der efterhånden har sneget sig ind i Gurps, men jeg synes de har deres berettigelse her for at illustrere nogle af de forskellige "modeller" mennesker. Derudover beskrives mange af de robottyper og tekniske modifikationer man kan få ligeledes i dette kapitel. Der er således meget frie rammer for hvad man vil spille i Transhuman Space og skønt det burde være en styrke går det næsten hen og bliver en svaghed ved baggrunden. Der er simpelthen så mange, på nuværende tidspunkt, løst skitserede muligheder at det kan være lidt svært at se hvor fokus skal lægges.
Det efterfølgende kapitel gennemgår teknologien i Transhuman Space. Computere, værktøj, våben, interiør og en masse andet bliver gennemgået. Det er interessant og der er mange gode vinkler, men efter at have læst snart en hel bog med løse skitser og kataloger over dette og hint kommer man let til at savne noget substans. Helhedsindtrykket er at Transhuman Space har potentiale, men det fremstår lidt fattigt i sin nuværende form. Der er nogle rigtig gode ideer og stemningen er ind i mellem gribende, men man efterlades med et indtryk af at bogen er skrevet for at forklare i stedet for at inspirere. Man er selvfølgelig nødt til at gå i dybden med teknologi i en teknologifikseret baggrund, men så burde man have valgt at beskrive et mindre udvalg i grundbogen og så supplere senere. Der er simpelthen brugt for meget plads på emner der bare ikke er direkte stemningsskabende og for at sige det som det er lidt kedelige. Og det bliver ikke bedre af at bogen afsluttes med tre kapitler om henholdsvis design af rumskibe, eksempler på rumskibe samt rumkamp. Det kan godt være at jeg ikke går nok op i science fiction til at være den rette målgruppe her, men rumskibene er i mine øjne bare en kulisse. Jeg er da flintrende ligeglad med detaljer om kapacitet og hastighed og så videre.
Finish
Bogen er på 208 sider og gennemillustreret af Christopher Shy, der må siges at være noget af det bedste der er sket for Steve Jackson Games. Hans illustrationer er sublime og meget stemningsfulde. Desværre er bogen trykt i sort/hvid som følge af produktionsproblemer i sidste sekund og det går hårdt ud over illustrationerne. Det er tydeligt at bogen er designet i farver og den efterfølgende sort/hvid-ificering har efterladt den i kedelige grå nuancer. Det fremstår derfor som en kedelig fotokopi af en flot original. Øv!
Gaming Report rapporterer at der senere på året vil komme en hard cover udgave i farver. Den glæder jeg mig til at se! Taget i betragtning af at den nuværende udgave står i 300 kr. ville jeg nok slå koldt vand i blodet og vente på hard cover udgaven.

Konklusion
Som science fiction baggrund har Transhuman Space en del at byde på. Personligt er jeg meget mere til denne hårde form for sci-fi, så Transhuman Space har forudsætningerne for mit vedkommende. Skønt der er mange ligheder med Gurps Terradyne er Transhuman Space bare langt bedre udført. Som baggrundsmateriale er der mange interessante muligheder. Desværre savner jeg endnu en del materiale før jeg kunne finde på at kaste mig ud i at spille Transhuman Space.
Hvad værre er formår Transhuman Space desværre ikke at appellere til min fantasi på samme måde så andre rollespil har gjort. Jeg sad desværre ikke og tænkte "genialt", "wow" og "det skal jeg bare skrive et scenarie om" da jeg læste Transhuman Space. Jeg savner simpelthen det rigtige kick for at komme i gang. Med Transhuman Space er man tvunget til at investere en del kreativ energi for at få det til at køre. Gør man det er jeg til gengæld overbevist om at der er nok kød på baggrunden til virkelig gode scenarier og kampagner.
At produktionen fremstår så grå i forhold til den relativt høje pris trækker ikke ligefrem op og det gør det ikke bedre at få at vide at man sidder med en kladde til det endelige produkt. Vent på den rigtige udgave og vær så indstillet på at puste lidt liv i baggrunden så kan det sagtens blive godt.

Anmeldereksemplar doneret af Fantask
|