Den lange vej…
Rejsen begynder i det mørke Jylland, men inden længe er detektiverne i den nye Fusion kampagne involveret i en international sammensværgelse, hvor ondskaben får et meget menneskeligt ansigt, og terrorisme i al sin gru alligevel virker meget fornuftigt. Og det er netop dette spil mellem de sympatiske terrorister og detektivernes frustrationer, at Fusion-kampaganen En god sags tjeneste formår at være både kontroversiel og spændende.
Undervejs er der rig mulighed for at møde farverige personager, lige fra den ukuelige trucker Fuckalot til den stakkels bøsse i silkeslåbrok, der som en lille lus bliver klemt mellem detektiver og anti-terrorkorps - over et flot galleri af stadig mere excentriske forskere. Og flere af folkene undervejs er små brikker i det store spil, hvadenten de slev eller detektiverne helt er klar over det før det er alt. alt for sent. Det er imponerende, så mange menneskers skæbne der kommer i spil i løbet af kampagnen, og mens intrigen folder sig ud, begynder dens lang arme at omklamre spilpersonerne.
Sammensværgelser uden UFO'er og rockere
En god sags tjeneste er en meget klassisk fortælling om sammensværgelser, der ikke lader X-Files noget tilbage - og så vi heldigvis fri for de evindelige UFO'er og hemmelige regeringsorganisationer der ellers har lagt deres dominerede klamme hånd på genren. Og der er også gjort op med de rockere og religiøse afvigere der ellers fylder godt op i Fusion-landskabet.
Selve kampagnen består af en række mindre scenarier, der i deres velkomponerede sammenhæng er kampagnens sande force. Scenarierne stiger hele tiden i sværhedsgrad, og hvor det i starten virker meget tilforladeligt at være detektiv, må man undervejs se sig revet med af begivenhedernes gang. Set lidt ovenfra er scenarierne også meget forskellige i tempo og tema, og netop i deres forskellighed med til at binde kampagnen sammen, uden at det bliver ensformigt at være med som spiller. Men undervejs kan det være meget frustrerende at se efter den røde tråd - for det er først til sidst at trådende bliver hægtet sammen, og det fine edderkoppespind kan overskues. Det virker troværdigt, men sætter også krav til spillerne, der skal holde ud og ikke give op.
Det kniber lidt med de små detaljer
Kampagnens største svaghed er i enkeltheden og detaljerne. De mange små scenarier bliver stadig sværere at få hold på - hvor de første i kampagnen er lettet at gå til for spillederen, kræver de senere meget forberedelse. Og flere steder må jeg sætte fingeren på skønhedsfejl, fx rummer overvågningen af industrispioner betydelig risiko for at flere af spillerne bliver sat uden for handlingen, og senere kan det hurtigt ende med en grum slutning for kampagnen, når detektiverne jages af elitesoldater. Det er med andre ord meget nemt at lade sig forføre af kampagnens flow og den spændende læsning - men spillederen skal holde hovedet meget klart undervejs, og til tider står valget mellem at udsætte spillerne for et modereat fysisk pres, eller lade kampagnen køre af sporet. Hvis det skal fungere hele vejen, så husk formlen: fokus, tempo og atter mere fokus.
I "En god sags tjeneste" bliver mange bække små til en sand syndflod, inden verdens undergang virker frygtelig nærværende. Jeg er solgt, og allerede i gang med at spille kampagnen.
Se mere på Fusions hjemmeside
|
En god sags tjeneste/Fusion
